Det fortæller forældrene..
Anja Otte, 9370 Hals.
“Min søn på dengang 4 mdr. har altid ligget meget uroligt på puslepladsen. Han havde lige været i bad og blevet smurt ind med creme på kroppen. Jeg får set ud af øjenkrogen at der er ikke flere bleer på pladsen og jeg må bukke mig ned under pudslepladsen for at tage en op. Men jeg har stadigvæk min hånd på hans ben da han ligger meget uroligt. Jeg havde ikke tænkt mere over at jeg lige havde smurt ham ind i creme og både hans ben og min hånd er meget glatte. (Ser det lidt som held at jeg ikke havde mere boligplads end en 2 værelses lejlighed da min søn var lille så der var mange ting inde på det lille værelse og det vil sige at min seng stod lige ved siden af pudslebordet.) Min dreng vender sig om og kommer ud over pudslebordet og min hånd glider grundet cremen. Det foregik så hurtigt at jeg ikke nåede noget som helst og heldigvis landede han på min seng, der var ikke sket noget men både ham og jeg blev forskrækket og jeg har aldrig nogensinde efterfølgende sluppet synet fra mine børn når de var oppe på bordet. Min dreng er snart 11 år gammel og min pige er 7 år her den 13 feb. Så det er nogle dage siden det er sket, men oplevelsen sidder i mig tror for resten af livet.”
Annika Wiig, Fredericia.
“Min kæreste har tabt vores søn fra puslepladsen. Vi var hjemme hos mine svigerforældre og jeg går og rydder op i legetøjet da min kæreste skifter vores 2 måneder gamle søn på puslebordet.. Jeg har sagt flere gange at han ALDRIG må vende ryggen til ham uden at holde godt fast i ham.. Det gjorde han dog alligevel, og jeg når kun at råbe “NEEEEEJ” imens vores søn triller til siden og falder ned i et legekøkken!Jeg tror jeg græd lige så højt som vores lille søn, og jeg blev faktisk så vred på min kæreste at jeg bagefter skældte ham ud og han fik ikke lov at holde vores søn i flere dage fordi jeg var så bange og vred på ham 😢Jeg var SÅ bange for at han var kommet til skade, og min kæreste havde elendig samvittighed i lang tid.”
Maria Hansen, Vejen.
“Min kæreste tabte engang vores datter, men vil lige tilføje at han havde lige puslet hende og sat hende op på puslepuden for så at bukke sig ned og smide tøj til vask, som er under puslebordet. Hvor hun så tipper forover og min mand når lige at stikke en fod under hende, men hun lander med hovedet/panden på vores klinkegulv, så hun får en flænge, som blev limet på skadestuen og vi efterfølgende skulle være obs på hjernerystelse. Vi har selvfølgelig været ked af situationen, men idet vores datter har fået et ar i panden pga af det, har vi skulle fortælle det til flere, som har spurgt hvor arret var fra, selvom det ikke er så stort.
Jeg synes det er fantastisk I tager det op og ja det er netop et emne, som mange har svært ved at tale om.”
Anne Feltsen,
Det er heldigvis lidt tid siden, så jeg er helt ok med at tale om det nu, men da det lige var sket, var det bestemt ikke sjovt.
Mine to børn var begge i bad, hun kunne hverken rulle eller noget og har vel været meget lille….Så jeg tager hende op først med ind i rummet ved siden af og mens jeg nusser om hende på puslebordet der, begynder min ældste på to at skrige, hvorefter han bliver meget stille og det kan godt lyde som om, han er væltet i badekarret.
Jeg tænker kun på, at han evt er kommet til skade i badet og i stedet for at lægge min datter på gulvet eller andet, skubber jeg hende ind på puslebordet og lægger håndklædet som en barriere omkring hendes numse og jeg går fra hende. Min søn er heldigvis ok, men lige så snart jeg er kommet ud på badeværelset hører jeg et hårdt BUM og min datter er faldet på gulvet. Jeg finder hende liggende med ansigtet mod gulvet. Tiden stod stille, og der gik et kort øjeblik før hun begyndte at græde. Vi ringede 1813 for at høre hvordan vi skulle forholde os og mens jeg talte med sygeplejersken fik min datter en absence/ Black out, hvor vi ikke kunne få kontakt med hende. Der kom hurtigt en ambulance, min datter kastede op på vej ud i ambulancen og jeg har ingen anelse om, om jeg havde nattøj på, om min datter havde ordentligt med tøj på eller hvordan og hvorledes.
Jeg håbede og bad til hun var ok og bandede mig selv langt væk indeni. Vi bor på første sal og da jeg kom ned til Falck redderne var min datter klar til at charme, hvilket hun gjorde i stor stil både i ambulancen, på akutafdelingen og på børneafdelingen. Jeg mindes at både falckredder og akutlæger/sygeplejersker var lidt skeptiske over, hvorfor vi var kommet, når hun var så glad. Jeg måtte med et sug i maven fortælle at hun var faldet, fordi jeg havde forladt hende på puslebordet. Da jeg mødte børnelægen, sagde han at babyer ofte falder fra puslebordet og at det er så væmmelig en oplevelse for forældrene, at det skete ikke to gange. Desuden forklarede han selvfølgelig om hjernerystelse, tegn på hjerneblødninger og andre forholdsregler, mens min datter jævnligt blev tjekket. Efter vi blev udskrevet og alt så godt ud, var jeg lettet og taknemmelig. Taknemmelig for at vi slap med en slem slem forskrækkelse. Når jeg tænker på oplevelsen, vil jeg jo for alt i verden helst holde det hemmeligt. Det er da frygteligt at tænke på, at jeg ikke har holdt øje med mit barn og derfor er hun kommet til skade. Alle ved jo, at man aldrig aldrig må efterlade sit barn på puslepuden og jeg gjorde det alligevel. Børnelægen forsøgte at trøste mig ved at sige, at små børn godt kunne være robuste, så forhåbentligt var der ikke sket noget og hun virkede for frisk, opmærksom og kontaktsøgende til at tage alvorligt skade.
Opgangens børn havde set ambulancen og ville høre hvad der var sket…familien blev indblandet, fordi vi skulle have pasning til den ældste, mens jeg var indlagt og min mand var utrolig bekymret, så han kom ud på hospitalet…og ved andre lejligheder havde jeg et behov for at vide at jeg ikke er en dårlig mor… Min pointe er at selvom jeg ikke havde lyst til at udstille mig selv, fordi jeg følte mig skyldig i forvejen, så kunne jeg ikke holde det hemmeligt og jeg var nødt til at fortælle folk om det. Dengang havde jeg måske ikke lyst til det, det har jeg stadigvæk ikke synderligt, men hvis det kan hjælpe andre forældre, vil jeg gerne dele
Mvh Anne
Anja Søs Klinge, Randers
“Jeg havde et væghængt puslebord på badeværelset (Hvor vi har sten agtigt gulv) Jeg er ved at fylde et badekar til min datter på ca 3-4 mdr. Imens jeg tager tøjet af min datter vender jeg mig om for at slukke for vandet til hendes badekar (Det står lige bag mig) Min opmærksomhed er væk fra hende i 2 sek og da jeg vender mit hoved om tikl hende igen, hører jeg et gonk og hun har på en måde jeg ikke aner hvordan, faldet ned ad puslebordet, men rammer heldigvis hovedet på kanten af det bløde badekar og ikke på det hårde gulv. Hun plejede altid at ligge helt stille på puslebordet og kunne på daværende tidspunkt ikke rulle, så jeg aner stadig idag ikke hvordan det kunne ske. Hun slap heldigvis uden en skramme. Hun er 6 år idag :) og har siden fået en lillesøster, som jeg altid har haft en hånd på , på puslebordet ;) Men jeg glemmer aldrig den dårlige samvittighed det gav.”
Tanja Maagaard, Gørding, Ribe
“Her faldt ældsten ned , ærligt fordi jeg som første gangs mor ikke tænkte mig om 🙈 hun lå på puslebordet 5 mdr gammel og var inde i en periode hvor hun sparkede voldsomt med benene. Jeg bukler mig ned fordi jeg taber en sok og i det jeg bukker mig holder jeg ikke ved hende. Og hun sparker med benene så hårdt at hun først ryger ned på min ryg og jeg spjætter jo af forskrækkelse så hun ryger videre med snuden først i klinke gulvet 🙈 hun fik et blåt øje.. I dag er hun snart 7 og har fået mange skrammer siden.. “
“Jeg oplevede det da min datter var omkring 1 år, hun var så vild når jeg puslede hende at hun en dag fik skubbet numsen udover kanten og faldt ned, jeg nåede lige at gribe hende i det ene ben inden hendes hovede ramte gulvet, fik det så skidt bagefter at jeg begyndte at skifte hende på gulvet 😕 nu har jeg Lui på 1,5 år som er ligeså vild og jeg kæmper dagligt for at holde ham fra at falde ned, eller kravle ned”